Året Rundt Med Hænder Og Fødder

Der findes ikke noget mere personligt end at lave en gave til familiemedlemmer hvori barnets hånd eller fod indgår og det er lige hvad man kan med denne bog.
Bogen er absolut også en god gaveide til familier der ikke før har klippet, man kan altid finde en ide som passer til årstiden.

Brug omrids af børnenes hænder og fødder klippet ud i karton som basis for sjove figurer og modeller.
Bogen her indeholder modeller til alle års- og højtider.

Børnene kan, med hjælp fra voksne, være med fra dagplejealderen og helt op til de første skoleår. Hver model præsenteres i forskellige sværhedsgrader, så det er let at variere efter barnets evner.
Stimuler børnenes fantasi ved at vise dem deres hænder og fødder blive til dyr, personer og andre figurer.

Alle figurer er velegnede til gaver fra barnet til forældre og bedsteforældre, så de kan følge med i barnets vækst.

Alder: 1 - 8 år
Antal sider: 64
Udgivelsesår: 2011
ISBN: 978-87-992061-7-9

Find bogen

Forlaget Ingersen er lukket, men vores restlager er til salg på SmuktHjem.dk. Du har også mulighed for at låne bøgerne på biblioteket eller købe en e-bog.

Vil du se bogen som e-bog? Vi er i gang med at lave samtlige bøger til e-bøger, så du kan købe dem digitalt efter hånden som restlageret bliver udsolgt. Tilmeld dig nyhedsbrevet for at få besked når vi udgiver en ny.

Lån på biblioteket

Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau
Året rundt med hænder og fødder : en klippe-/klistrebog for hele familien er en sjov og idérig bog med hånd- og fod-omrids som grundfigurer, for en række plante-, dyre-, hekse- og julefigurer i karton

Beskrivelse
Bogens figurer kan nemt laves af forældre sammen med deres børn. Figurerne er tænkt som oplagte gaveidéer til fx bedsteforældre, der så kan følge med i, hvordan barnet vokser, da figurernes grundelementer består af omrids af henholdsvis hænder og/eller fødder. Figurerne er ret så kreative og alligevel forholdsvis simple. De fleste børn, der kan lide at klippe og klistre, vil synes det er sjovt at lave dem. Forfatteren har udgivet en del klippe-/klistrebøger og bøgerne udgives på eget forlag. Man kan også følge forfatteren på hendes blog: www.agnesingersen.dk/blog. Skabelonerne passer til en ca. 3-årigs hænder og fødder og skal derfor op- eller nedjusteres alt efter hvilken alder / størrelse barnet har. Fremgangsmåden på alle modeller er tydeligt illustreret med både grafik og fotos. Omtalen af hver model er opbygget med en materialeoversigt og en udførlig beskrivelse af fremgangsmåder, samt tips til en nemmere/ mere simpel udgave. Kan anvendes bredt på biblioteker og i institutioner og private hjem

Sammenligning
Forfatteren har tidligere udgivet en bog med hånd- og fodskabeloner, men ellers er idéen ret unik

Samlet konklusion
En kreativ og sød bog, som på overskuelig vis, anviser, hvordan man kan lave kartonfigurer med hænder og fødder som grundelement

Lektørudtalelse
Maria Björnsdóttir

Alle forlagets bøger