Sjove Ting For Drenge

Ideen med en bog for drenge opstod, bla. fordi Agnes’ sønner havde kritiseret hende for, at hendes bøger er for meget henvendt til piger.

Med denne bog håber Agnes at nå ud til flere drenge og gøre det sjovt for dem at klippe og male. Alle modellerne er lavet både i en simpel og i en noget sværere version, således at børn i alle aldre kan være med.

I bogen er der mange menneskelige drengefigurer, bla. pirater, soldater og cowboys. Der er også køretøjer og fabeldyr. Hovedmaterialerne i bogen er karton, maling, paptallerkener, paprør og mælkekartoner.

Alder: 3 - 12 år
Antal sider: 64
Udgivelsesår: 2008
ISBN: 978-87-992061-1-7

Find bogen

Forlaget Ingersen er lukket, men vores restlager er til salg på SmuktHjem.dk. Du har også mulighed for at låne bøgerne på biblioteket eller købe en e-bog.

Vil du se bogen som e-bog? Vi er i gang med at lave samtlige bøger til e-bøger, så du kan købe dem digitalt efter hånden som restlageret bliver udsolgt. Tilmeld dig nyhedsbrevet for at få besked når vi udgiver en ny.

Køb restlager her!

Lån på biblioteket

Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau
Bogen kan anvendes sammen med børn, de letteste ting kan laves af børn fra 3-4 år, mens nogle modeller egner sig til børn op til 7-8 år

Beskrivelse
Bogen er i stil med forfatters øvrige bøger med klippe- og klistreideer for saks og klæbepude, men denne går målrettet efter motiver og emner, som især vil tiltale drenge. Det er både billeder og modeller lavet af papruller, paptallerkner, mælkekartoner og farvet karton. Der er fx modeller og billeder af vikingeskibe, vikinger, pirater, dinosaurer og traktorer, ridderborg og kanoner. Sproget er instruktivt, og ikke særlig detaljeret, men det er heller ikke nødvendigt. Bagest i bogen er skabeloner, store og tydelige med tykke sorte streger

Sammenligning
Sammenlignet med den store mængde bøger der findes, er denne i den lettere ende, og måske ikke den flotteste hvad layout og boghåndværk i øvrigt angår. Resultaterne er måske ikke de mest strømlinede og ligner nødvendigvis ikke en million, men fungerer fordi det vil give et fornuftigt eller antageligt resultat, hvis man følger vejledningen

Samlet konklusion
En anvendelig klippe- og klistrebog der kan bruges med børn fra 3 år, og det vil nok især være drengene, der vil finde inspiration sammen med en voksen hjælper

Lektørudtalelse
Torben Bråe Olesen

Alle forlagets bøger